Flere vælger en kirkelig begravelse uden en præst

Antallet af danskere, der bliver begravet i folkekirken uden en præst, er stigende. Det viser en ny statistik fra Danmarks Statistik.

Af Emma Severinsen, torsdag den 14. marts 2019

Flere vælger i dag en kirkelig begravelse, uden der er en præst til stede. Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix.


Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå. Sådan lyder præstens sidste ord ved begravelserne i folkekirken, men gennem de sidste 12 år har et stigende antal danskere valgt præsten fra ved deres begravelse.

En ny statistik fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var 8846 personer, der blev begravet uden en præst til at styre ceremonien. Det svarer til 16 procent af alle, der blev begravet i folkekirken det år.

I Vejle er det også blevet mere udbredt, at en anden end præsten står for begravelsen. Antallet af begravelser uden en præst er fordoblet siden 2006. I dag er det hver tiende, der bliver begravet uden en præst i Vejle Provsti.

Et stigende antal danskere vælger at blive begravet uden en præst til at afholde cermonien. Tallene tæller både traditionelle begravelser og bisættelser. Kilde: Danmarks Statistik.

Vi taler mere om døden
Lone Ibsen, der er bedemand i Vejle, forklarer, at det er vigtigt, at man lytter til de pårørende og tager højde for deres ønsker i forhold til begravelsen. Hun oplever, at mange allerede er bevidste om, hvordan de vil holde begravelsen, inden de kommer ind til hende.

”Vores måde at forholde os til begravelser og i særdeleshed døden har ændret sig over tid. Børn skærmes ikke længere for døden, og vi tør forholde os til, hvordan vi kommer væk herfra,” siger hun.

For at holde en begravelse i folkekirken uden en præst, kræver det en tilladelse fra folkekirken. Lone Ibsen forklarer, at det i stedet er en bedemand eller en pårørende, der står for begravelsen.