Skimmelsvamp i boliger giver beboere hovedpine

Skimmelvamp, fugtskader og problemer med udlejeren er nogle af de skjulte overraskelser, du som lejer kan støde på, når du flytter ind i en ny lejlighed. Skimmelsvamp kan give hovedpine og træthed. Problemerne kan være svære for lejerne at forudse, ifølge chefjurist hos Lejernes Lands-organisation.

Af Josefine Rasmussen, onsdag den 13. marts 2019

Heidi Christensen fik som lejer på Vardevej 20 i Vejle problemer med sin lejlighed, som hun ikke var forberedt på. Hun fortæller, at lejligheden holdt på fugt og svamp, da gulvet blev brækket op i badeværelset.

”Vores badeværelse på anden sal begyndte at lugte råddent og indelukket. Når vi badede, dryp-pede vandet ned på første sal. Min søn havde ofte hovedpine. Han havde værelse ved siden af badeværelset,” siger Heidi Christensen.

Ifølge Teknologisk institut, der har stor erfaring med at håndtere skimmelsvamp i bygninger, kan skimmelsvamp give hovedpine og træthed.

Fugt får skimmelsvamp til at vokse Anne Pia Koch er seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, og hun forklarer, at det er vigtigt at tage højde for, om boligen er gammel eller ny. Gamle bygninger er ofte dårligere isoleret og uden ventilationsanlæg. Det betyder, at beboerne skal være mere opmærksomme på, at luftfugtighe-den i boligen ikke bliver for høj.

Når varm, fugtig luft rammer en kold bygningsflade, kan der komme fugt på overfladen, ligesom der kan komme kondensvand på en øldåse, og så kan skimmelsvampen spire og vokse, forklarer hun.

Privatfoto af Kristina Dehn. Billedet er taget på Aagade 64 i Vejle

“Gamle huse er ikke så velisolerede, så jeg plejer at sige, at man skal lære at bo med sin bolig. En ny, velisoleret bolig er ofte mere robust end en gammel bolig. I en gammel bolig, skal der måske være luft mellem vægge og skab, og man skal være mere opmærksom på at lufte ud og sørge for at varme boligen jævnt op, så væggene ikke bliver kolde,” siger Anne Pia Koch.

 

Svært at gardere sig mod problemer med udlejeren

Ifølge Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation, kan det være svært at gardere sig mod problemer med udlejeren. Mange lejere har ofte et positivt indtryk af lejeren og lejeaftalen, mens problemerne først opstår senere i forløbet.

”For at undgå problemer, skal man kigge lejeaftalen igennem og se, om der er nogle urimelige vil-kår. Man kan også søge efter udlejeren på nettet for at se, om der tidligere har været problemer, eller man kan spørge andre lejere i den samme bygning og spørge ind til forholdene,” siger Anders Svendsen.